Har du sparet nok op til din pension?

Ellers kan du spare op til endnu mere pension i PKA

I PKA har du tre muligheder for at spare ekstra op til din pension:

Livsvarig pension

  • Pensionen udbetales hver måned fra du går på pension og resten af livet.
  • Udbetalingerne beskattes med almindelig indtægtsbeskatning.
  • Udbetalingerne påvirker dit eventuelle folkepensionstillæg.
  • I 2021 kan du indbetale 53.800 kr. på livsvarig pension og få fradrag i skat for det.

Ratepension

  • Pensionen udbetales hver måned i 10 år.
  • Udbetalingerne beskattes med almindelig indtægtsbeskatning.
  • Udbetalingerne påvirker dit eventuelle folkepensionstillæg.
  • I 2021 kan du indbetale 58.500 kr. på ratepension og få fradrag i skat for det. Vær opmærksom på, at din arbejdsgiverordning kan bruge noget af fradraget, hvis du ikke har fravalgt det. Kontakt os for at høre nærmere.

Alderssum

  • Alderssummen udbetales på én gang.
  • Udbetalingen er skattefri.
  • Udbetalingen påvirker ikke dit eventuelle folkepensionstillæg.
  • I 2021 kan du spare 5.400 kr. op på alderssum. De sidste fem år før din folkepensionsalder kan du indbetale et noget højere beløb - i 2021 er det 52.400 kr. i alt. Beløbet stiger lidt for hvert år, man nærmer sig folkepensionsalderen. Hvis du sætter en udbetaling af en løbende pension som livsvarig pension eller ratepension i gang, kan du dog højst indbetale i alt 5.400 kr. (2021-niveau) om året på. alderssummer/aldersopsparinger i de efterfølgende år.
  • Du får ikke fradrag for indbetalingerne.

Sådan gør du
Opret en ekstra opsparing her. Du får 3,5 % i rente i 2021. Du betaler samme lave omkostninger som på din almindelige pensionsopsparing i PKA.

Du bruger en browser, som kan give fejl på pka.dk


Vi kan se, at du besøger denne hjemmeside med ’Internet Explorer’, som er en browser, der ikke længere bliver opdateret. Det kan betyde, at du oplever fejl på pka.dk og på andre hjemmesider.

Vi anbefaler derfor, at du skifter til en anden browser. Herunder link til tre forskellige browsere, som du kan bruge på pka.dk:

For at bruge chatten skal du acceptere funktionelle cookies. Ønsker du det, skal du klikke på denne tekst - så kommer du til en boks, hvor du kan acceptere cookies.

Når du accepterer funktionelle cookies, accepterer du alle funktionelle cookies på hjemmesiden og ikke kun dem, der knytter sig til chatten.