Søg bolig

Som medlem af en pensionskasse under PKA har du adgang til ca. 7.000 boliger fordelt over hele landet.  

Godsbanen Aalborg - udlejning starter

Nu starter udlejningen af anden og tredje etape på 170 lejeboliger i tre attraktive boligejendomme på godsbanearealet i midten af Aalborg.

Åbent Hus for PKA-medlemmer og jeres børn 28. juni
Fredag d. 28. juni 2019 fra kl. 16 til kl. 18 holdes der et særligt åbent hus kun for PKA-medlemmer og jeres børn, hvor der er mulighed for at leje en lejlighed. Til og med søndag d. 7. juli 2019 har PKA-medlemmer og jeres børn fortrinsret til alle lejlighederne.

Se prøveboligen Godsbanen 77, 6 sal lejl. 7. Du/I kan parkere gratis i P-hus Kielersvej 11 (parkeringsbillet udleveres). Fra P-huset følges skiltene frem til prøvelejligheden.

Har du/I ikke mulighed for at deltage i åbent hus er i velkommen til at kontakte os for en individuel fremvisning.

Anden etape består af i alt 116 lejeboliger og er fordelt på 2-, 3- og 4-værelses lejligheder – alle med altan eller terrasse. Tredje etape består af 54 lejligheder fordelt på 2- og 3- værelses lejligheder.

Lejlighederne har køkken og garderobeskabe fra HTH, komplet hvidevarepakke fra Bosch, gulvvarme på badeværelset og terrasse eller altan. Depotrum er i kælderen og cykelparkering er i kælderen og i gårdrum. Der er elevator i alle opgange. Parkering kan ske i parkeringshus 100 meter væk.

Huslejen er fra:

2 værelser:  Fra 5.200 kr. pr. måned + forbrug for 55 m2
3 værelser:  Fra 6.100 kr. pr. måned + forbrug for 61 m2
4 værelser:  Fra 9.400 kr. pr. måned + forbrug for121 m2

Vil du vide mere om området, byggeriet eller de enkelte lejligheder, kan du kontakte Lejeboligmægleren på telefon 53 54 50 54 / mail info@lejeboligmaegleren.dk eller se mere på www.godsbanenaalborg.dk

Indflytning
Fra 1. oktober 2019 i etape 2 på 116 boliger (2-, 3- og 4- værelses lejligheder) og indflytning på etape 3 på 54 boliger (2- og 3- værelses lejligheder) fra 15. januar 2020.

 

Høiriisparken i Brabrand – nye rækkehuse
Nu starter udlejningen af 80 rækkehuse i det nye boligområde Høiriisparken i Brabrand.

Første etape består af i alt 20 rækkehuse i 2 plan og er fordelt med 10 rækkehuse med 4-værelser (100 m2) og 10 rækkehuse med 5 værelser (120 m2) lejligheder – alle med egen terrasse og redskabsskur.

Byggeriet er moderne arkitektur med urbant udtryk
Rækkehusene er opført i 2 plan med hollandsk inspireret facade af klinker og tegl, der både skaber en sammenhæng og giver variation i udtrykket.

Fra hvert rækkehus er der adgang til egen terrasse og grønt område med træer og buske. Der er god plads mellem rækkehusene til udeaktiviteter.

Rækkehusene har køkken fra HTH, komplet hvidevarepakke, vaskemaskine og tørretumbler, gulvvarme, terrasse og redskabsskur. Rækkehusene ligger på mindre sideveje med 20 boliger på hver vej og hvor der er etableret p-pladser til hver bolig midt i området.

Huslejen er fra:
Rækkehus 4 værelser:  Fra kr. 9.995 pr. måned + forbrug for 100 m2
Rækkehus 5 værelser:  Fra kr. 11.495 pr. måned + forbrug for 120 m2

Vil du vide mere om området, byggeriet eller de enkelte lejligheder, kan du kontakte Lejeboligmæglerne på telefon 53 65 51 80 / mail nh@lejeboligmaegleren.dk eller se mere på hoeiriisparkenraekkehusene.dk

Indflytning
Der er indflytning fra 1. juli 2019 på de 20 første rækkehuse. Herefter er der indflytning 1. september 2019 på 20 rækkehuse, 1. november 2019 på 20 rækkehuse og 1. januar 2020 på de sidste 20 rækkehuse.

 

Seniorbofællesskab Kamelia Hus på Grønttorvet 

Er du over 60 år, og ønsker du et naboskab, hvor I oplever livet sammen? Så har du en unik mulighed for at få drømmen opfyldt i PKA`s kommende seniorbofællesskab på Grønttorvet i København. 

Boligerne i Kamelia Hus varierer i størrelse fra 71 til 110 kvm. Indflytning fra 1. marts 2019.

Se mere om Kamelia Hus og de enkelte lejligheder

Du søger på findbolig.nu/PKA.

Om Grønttorvet
Grønttorvet er Københavns nye, grønne bydel, som spirer frem i Valby med 2.300 ejer-, andels- og lejeboliger. Bydelen er centreret om den 23.000 m2 store Grønttorvspark, hvor 250 frugttræer, spisehus, orangeri, spejlbassin og integreret børnehave vil skabe et frirum til beboere i alle alder. Området er fuldt udbygget i 2021 og der er p.t. indflyttet ca. 600 familier.
Se mere om Grønttorvet på https://groenttorvet.dk/ eller skriv til mail@fbgruppen.dk 

 

Generelt om udlejning af PKA- pensionskassernes boliger

Ledige boliger annonceres løbende på
www.findbolig.nu/pka​​​ og på
www.findbolig.nu/farmakonomer

Opret en boligagent Du kan oprette en eller flere boligagenter, så du får besked pr. mail eller sms, hvis der er ledige boliger, der opfylder dine ønsker.

Du kan se hér på findbolig.nu, hvordan PKA`s boliger fordeles.

Hvis du vil se din anciennitet i pensionskassen, kan du logge på pka.dk og under `Din profil` se, hvornår du blev medlem. Eventuelle perioder, hvor du ikke har indbetalt til pensionskassen, fratrækkes, og har du været hvilende medlem i mere end 5 år, nulstilles din anciennitet. 

Pensionister bevarer den anciennitet, de har på pensioneringstidspunktet, og de optjener også anciennitet.

Medlemmers børn Har du børn over 18 år, kan de også oprette en boligagent og søge om en bolig. Børn af medlemmer bliver prioriteret efter medlemmerne, men før øvrige ansøgere. 

Studieboliger Studieboliger udlejes med fortrinsret til unge, der er under uddannelse inden for de faggrupper, der er tilknyttet pensionskasserne under PKA. 

Ledige studieboliger annonceres løbende på www.findbolig.nu/pka​​​

Som besøgende på siden accepterer du automatisk, at vi bruger cookies. Vi bruger primært cookies til at forbedre brugeroplevelsen og til statistik. Du kan læse om vores cookiepolitik.

Luk

Som besøgende på siden accepterer du automatisk, at vi bruger cookies. Vi bruger primært cookies til at forbedre brugeroplevelsen og til statistik. Du kan læse om vores cookiepolitik.

Luk