• Sammen giver vi mere tilbage

    I PKA leverer vi livsvarig tryghed via enkle pensionsløsninger til et solidarisk fællesskab af medlemmer. Medlemmerne er samtidig vores ejere, og de viser os vejen via et veludviklet medlemsdemokrati. Vi kan derfor bruge hele afkastet på at sikre dem en tryg tilværelse.

De færreste tænker på pension eller PKA særligt tit

Det behøver de heller ikke, for vi tænker på medlemmerne hver eneste dag. Mens vi holder omkostningerne nede. Skaber solide afkast. Og tilbyder enkle digitale løsninger til selvbetjening og overblik.

Med 330 milliarder pensionskroner går vi nye veje

... og investerer i sol, vind og verdensmål. Og vi bærer den grønne førertrøje i pensionsbranchen med stolthed. For langsigtede, ansvarlige investeringer giver gode afkast til medlemmerne, samtidig med at de bidrager til en bæredygtig fremtid.

Vores medlemmer er rygraden i velfærdssamfundet

PKA's i alt 325.000 medlemmer er overvejende fra social- og sundhedsområdet – rygraden i velfærdssamfundet.

Siden 1954 har vi taget kærligt hånd om deres pensioner. I dag er den fælles formue så stor, at den gør en forskel i samfundet: Vores investeringer sætter fx gang i bæredygtigt byggeri herhjemme, skaber vækst i udviklingslande og skubber med aktivt ejerskab virksomhederne i en grønnere retning.

Du har fravalgt funktionelle cookies. Derfor er chat ikke muligt. Hvis du ønsker at chatte med vores rådgivere, skal du acceptere funktionelle cookies. Du kan tilvælge "Funktionelle cookies" ved at klikke på denne boks.

Vær opmærksom på, at du vælger hele kategorien "Funktionelle cookies" til. Således kan der være andre cookies end udelukkende dem til chat.