- Lave omkostninger – mere i pension
- Ansvarlige investeringer – klima og bæredygtighed
- Ingen helbredsoplysninger – kom som du er
- Pensionspakker – nemt, trygt og enkelt
Ring og hør mere på 39 45 42 00.
Du kan oprette en pensionsordning hos os, uanset om du har din egen klinik og medarbejdere, er ansat på basiskontrakt eller arbejder selvstændigt. Vi samarbejder i forvejen med Danske Fysioterapeuter om en pensionsordning til alle fysioterapeuter med overenskomst.
Med PKA bliver du en del af et af Danmarks største pensionsselskaber. For dig betyder det en sikker opsparing til din fremtid. Du får også ekstra god dækning på forsikringerne – fx er du garanteret en fast stabil indkomst, hvis du bliver syg eller kommer til skade og mister noget af din erhvervsevne. Du kan også få en sundhedsforsikring med, som giver dig fysiske behandlinger med frit behandlervalg, mulighed for behandling for kroniske lidelser – og børn kan også være dækket på sundhedsforsikringen.
Ring og hør mere på 39 45 42 00.
Tryg rådgivning om dine valgmuligheder
Din pensionspakke består af din opsparing og en række forsikringer. Når du ringer til os, kan du få pensionsrådgivning med det samme. Du kan også bestille et webmøde, hvor du følger med på din egen computer, imens I taler sammen.
Sikre investeringer
Du kan vælge imellem tre investeringsprofiler, der har forskellig type risiko:
PKA Solid
PKA Balance
PKA Ekstra
Sammen med dig, undersøger vores rådgiver, hvilken profil der passer bedst til dig. Uanset hvilken profil, du vælger, følger den dine livsfaser, så risikoen til at begynde med er højere, for at sikre dig så stort afkast som muligt, og nedtrappes, jo tættere, du kommer på pensionsalderen, for at reducere usikkerheden.
Omkostningerne er lave, når du vælger PKA. Både fordi du får stordriftsfordele ved at være en del af et stort pensionsfælleskab, og fordi vi er medlemsejet og kan give hele afkastet tilbage til vores medlemmer og kunder.
Sådan sikrer vi dig
Du har mulighed for at få en garanti på udbetalingerne af din pension, som hjælper dine efterladte, hvis du skulle dø kort efter, du går på pension:
Du sparer op til pensionstilværelsen i markedsrente med depotsikring ved dødsfald i opsparingsforløbet. Her får du rådgivning, så du kan vælge om du ønsker at spare op på livrente, rate og/eller sum.
Hvis du vælger en opsparing i livrente, er der automatisk tilknyttet en garanti. Garantien sikrer, at ved dødsfald efter første udbetaling, fortsætter vi med at udbetale din pension til dine efterladte i den resterende del af garantiperioden på 10 år.
Ansvarlige investeringer – en fordel for dig
Vi går forrest i Danmark med grønne og sunde investeringer. Det betyder, at vi kun investerer i bæredygtige eller miljøvenlige virksomheder og initiativer, som gør en positiv forskel i samfundet. På den måde er du fx med til at fremme grøn energi og arbejde for FN’s verdensmål. Se meget mere på http://ansvarlige-investeringer.dk/
Der følger en række forsikringer med din pensionsordning. Sammen med din opsparing giver de dig og dine nærmeste en økonomisk tryghed igennem livet – også hvis der skulle ske dig noget. Du kan justere på dine forsikringer løbende og vælge dem til og fra, alt efter hvad du har brug for.
Kritisk sygdom
Hvis du bliver ramt af visse kritiske sygdomme, som fx flere kræftformer, Parkinsons, Sclerose og en lang række andre alvorlige sygdomme, får du et skattefrit engangsbeløb udbetalt efter diagnosen er stillet.
Standardbeløbet er 160.000 kr., men du kan vælge at forhøje beløbet helt op til 640.000 kr.
Tab af erhvervsevne
Hvis du i en periode på mere end tre måneder får nedsat din erhvervsevne som følge af en ulykke eller sygdom, udbetaler vi en månedlig kompensation til dig, så du samlet får udbetalt 70 % af din normale løn.
Udbetalingen tilpasser sig de tilskud og erstatninger, du ellers var berettiget til fra det offentlige, så du altid er sikret en stabil indkomst. Du har mulighed for at justere beløbet op eller ned til mindst 40 % og højst 92 % af din normale løn. Vi indekserer udbetalingen årligt svarende til forbrugerprisindekset.
Hvis du er arbejdsgiver og udbetaler løn til en langtidssygemeldt medarbejder, udbetaler vi kompensation til klinikken, svarende til 50 % af lønnen.
Dødsfald
Dine efterladte får et skattefrit engangsbeløb udbetalt, hvis du dør før din pensionsalder. Standardbeløbet er 320.000 kr., men du kan vælge at justere det op eller ned til mindst 160.000 kr. og højst 3.200.000 kr. Samtidig får dine efterladte også udbetalt dit pensionsdepot.
Børnepakke
Har du børn under 21 år, kan du vælge at sikre dem ekstra godt, hvis de selv bliver syge, eller hvis du dør, inden de fylder 21 år.
Kritisk sygdom – du får et engangsbeløb på 160.000 kr., hvis dit barn får en af de kritiske sygdomme, forsikringen dækker.
Ved din død – årlig udbetaling til dit barn på 35.000 kr., frem til barnet fylder 21 år.
Du har mulighed for at købe en attraktiv sundhedsforsikring sammen med din pension hos os. Sundhedsforsikringen udbydes igennem Dansk Sundhedssikring, og din pakke giver dig de bedste muligheder for at forebygge sygdomme og for at få hurtig og korrekt hjælp, hvis der sker dig eller dine børn noget. På den måde bliver sundhedssikringen en vigtig del af sikkerhedsnettet under dit arbejdsliv og din økonomi.
Det får du med sundhedsforsikringen
Ring og hør mere
39 45 42 00.