Pensionssektoren skyder trecifret milliardbeløb i grøn omstilling

PKA har sammen med resten af den danske pensionssektor og regeringen netop offentliggjort en ambitiøs plan for, hvordan den grønne omstilling kan finansieres med en trecifret milliardinvestering frem mod 2030.

Ved et arrangement forud for FN’s klimatopmøde offentliggjorde de danske pensionsselskaber sammen med regeringen en ambitiøs plan om at investere mere end 350 milliarder kroner i grøn omstilling frem mod 2030.

PKA’s administrerende direktør Peter Damgaard Jensen er en del af den danske delegation i New York. Han kalder aftalen mellem pensionssektoren og regeringen for et afgørende skridt for at nå i mål med den danske klimaindsats.

”Med det her initiativ, hvor vi samler kræfterne på tværs af det politiske og private, og holder hinanden op på at investere milliarder i klimaet, kan vi vise en helt ny og ambitiøs vej til at finde de nødvendige penge til den grønne omstilling. På den måde kan vi både skabe gode pensioner for vores medlemmer, og vi kan være med til at sikre en grønnere fremtid for vores samfund,” siger Peter Damgaard Jensen.

Udover PKA deltager pensionsselskaberne PensionDanmark, PFA og Pensam samt brancheorganisationen Forsikring & Pension og ved arrangementet i New York. Fra regeringens side deltager statsministeren, klimaministeren og udviklingsministeren.

Grøn dansk succes skal bredes ud til hele verden
Ambitionerne stopper dog ikke ved den danske grænse. I samarbejde med regeringen skal det danske initiativ bredes ud til resten af verden og danne eksempel for, hvordan f.eks. pensionskasser i hele verden kan bidrage ved at investere i grønne projekter.

Peter Damgaard Jensen får i samarbejde med klima-, energi- og forsyningsministeriet en central rolle i det arbejde.

”I PKA har vi stor erfaring med at investere i projekter, der både giver grøn strøm i stikkontakten og afkast på pensionsopsparingen. De erfaringer vil vi gerne dele med investorer i resten af verden,” siger Peter Damgaard Jensen.

Allerede nu har store internationale investorer som f.eks. New York State Common Retirement Fund, der administrerer pensioner for offentligt ansatte i New York for mere end 1,4 billioner kr. bakket op om det danske initiativ.

”Det er et stort skulderklap til vores fælles initiativ. Vi kan ikke sikre den globale grønne omstilling fra Danmark alene. Men vi kan gå forrest og inspirere regeringer og investorer i resten af verden til at følge i vores fodspor og tage de afgørende skridt for at skabe en mere bæredygtig fremtid for vores samfund,” siger Peter Damgaard Jensen.

Læs pressemeddelelsen fra Statsministeriet her

Læs om PKA’s arbejde med klima og ansvarlige investeringer her

Du bruger en browser, som kan give fejl på pka.dk


Vi kan se, at du besøger denne hjemmeside med ’Internet Explorer’, som er en browser, der ikke længere bliver opdateret. Det kan betyde, at du oplever fejl på pka.dk og på andre hjemmesider.

Vi anbefaler derfor, at du skifter til en anden browser. Herunder link til tre forskellige browsere, som du kan bruge på pka.dk:

For at bruge chatten skal du acceptere funktionelle cookies. Ønsker du det, skal du klikke på denne tekst - så kommer du til en boks, hvor du kan acceptere cookies.

Når du accepterer funktionelle cookies, accepterer du alle funktionelle cookies på hjemmesiden og ikke kun dem, der knytter sig til chatten.