Mød PKA på Folkemødet

Kig endelig forbi vores debatter fredag den 14. juni, hvis du deltager i Folkemødet på Bornholm.

Folkemødet på Bornholm står i år i FN`s Verdensmåls tegn. PKA sætter med debatter om klimaproblematikken og forskellige aspekter af bæredygtige investeringer fokus på, hvordan vi som et af Danmarks største pensionsselskaber kan bidrage til opfyldelsen af de ambitiøse mål for fremtiden.

Du kan læse mere om vores debatter, som alle finder sted fredag den 14. juni, herunder.

Vi glæder os til at se dig!

 

Fly, bøf eller brændeovn?

Klimaforandringer er vor tids største udfordring, men hvad er vi villige til at ofre for at komme klimaproblematikken til livs? Skal vi lægge flere afgifter på flybilletterne, genindføre bilfri søndag eller skippe den røde bøf for altid? Og er vores individuelle indsats blot en dråbe i havet?

Debatten finder sted fredag den 14. juni kl. 9.30-10.15 på Ydermolen (G6)

I panelet:

  • Dewi Dylander, chef for ansvarlige investeringer, PKA
  • Martin Ågerup, direktør, CEPOS
  • Jacob Fjalland, international programchef, WWF
  • Signe Wenneberg, forfatter og foredragsholder
  • Lea Wermelin, bæredygtighedsordfører, Socialdemokratiet

Moderator: Anna Ingrisch, vært, TV2News

 

Bygger vi os til mere ensomhed?

Tætte sociale relationer, fællesskabsfølelse og tryghed er opskriften på et længere og bedre liv, men de nyeste tal viser, at knap 350.000 danskere betragter sig selv som ensomme. Bygger vi os til mere ensomhed uden at lægge mærke til det, og kan nye boligformer være svaret på udfordringen, der både koster livskvalitet, leveår og 8 mia. kr. om året i statskassen?

Debatten finder sted fredag den 14. juni kl. 10.45-11.30 på Ydermolen (G6)

I panelet:

  • Peter Damgaard Jensen, administrerende direktør, PKA
  • Knud Romer, forfatter og meningsdanner
  • Dorte Mandrup, arktiekt og direktør, Dorte Mandrup A/S
  • Bente K. Pedersen, sundhedsforsker og overlæge, Rigshospitalet

Moderator: Cecilie Beck, nyhedsvært, TV2

 

Hvidvask, regulering og finansiel stabilitet

Skeletterne raslede ud af skabene i den finansielle verden i 2018, og undersøgelser viser, at tilliden til banker, fonde og andre kapitalforvaltere er helt i bund. Men hvem skal rydde op og tage ansvaret for den dårlige moral? Og hvordan undgår vi, at regningen bliver sendt til danskerne?

Debatten finder sted fredag den 14. juni kl. 12.00-12.45 på Ydermolen (G6)

I panelet:

  • Peter Damgaard Jensen, administrerende direktør, PKA
  • Lars Rohde, direktør, Danmarks Nationalbank
  • Kristian Weise, generalsekretær, Oxfam IBIS
  • Birgitte Dyrekilde, graverjournalist og forfatter

Moderator: Huxi Bach, satiriker og tv-vært

 

Hvor mange penge må vi tjene på verdens fattige?

Private aktører bliver en stadig større del af udviklingen i verdens fattige lande. Investeringerne giver et økonomisk boost til lokalsamfundene i den tredje verden og et solidt afkast til medlemmer og aktionærer herhjemme. Men skal vi sætte etik over økonomi, når det gælder udviklingen i tredje verdens lande? Og hvor efterlader investorerne de fattige, når afkastet svinder ind?

Debatten finder sted fredag den 14. juni kl. 17.45-18.30 i Granittens Gård (G23)

I panelet:

  • Peter Damgaard Jensen, administrerende direktør, PKA
  • Torben Huss, CEO, Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU)
  • Steen M. Andersen, generalsekretær, UNICEF Danmark
  • Helle Munk Ravnborg, seniorforsker, DIIS

Moderator: Mads Brügger, journalist og programchef, Radio24Syv

Som besøgende på siden accepterer du automatisk, at vi bruger cookies. Vi bruger primært cookies til at forbedre brugeroplevelsen og til statistik. Du kan læse om vores cookiepolitik.

Luk

Som besøgende på siden accepterer du automatisk, at vi bruger cookies. Vi bruger primært cookies til at forbedre brugeroplevelsen og til statistik. Du kan læse om vores cookiepolitik.

Luk