PKA bygger boliger i Aalborg for 400 mio. kr.

PKA står bag opførelsen af 280 lejligheder i Aalborg til en værdi på 400 mio. kr. Aalborgs borgmester glæder sig over investeringen i byen.

For nylig investerede PKA 250 mio. kr. i at bygge boliger i Odense. Nu er turen så kommet til Aalborg, hvor PKA sammen med entreprenørvirksomheden A. Enggaard skal opføre 280 lejligheder til en værdi på 400 mio. kr. Lejlighederne skal bygges på godsbanearealet ved Aalborg Banegård og forventes at stå klar til indflytning i 2019.

Aalborg borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, er rigtig glad for investeringen:

”Vi oplever i de her år en eksplosiv vækst og udvikling. Vi oplever en fremgang på alle de vigtige parametre, der er nødvendige for at kunne udvikle vores by, og vi oplever, at investorer har fået øje på Aalborg. Det betyder meget for byens fortsatte udvikling, at PKA igen har valgt at investere i Aalborg,” fortæller Thomas Kastrup-Larsen.

Den positive udvikling i den nordjyske hovedstad er årsagen til, at PKA i stigende grad også kikker mod nord: 

”PKA har de senere år investeret massivt i ejendomme i København og Aarhus, fordi de rette forudsætninger har været til stede: Stor tilflytning og udvikling kombineret med et stigende ønske blandt mange om at bo til leje. De forudsætninger er nu også til stede i andre byer såsom Aalborg, hvilket gør det interessant for PKA at investere i byen,” siger PKA’s ejendomschef Nikolaj Stampe.

Investeringen i de 280 lejligheder er en del af et strategisk samarbejde, som PKA og A. Enggaard indgik i 2015. Det ligeligt ejede partnerskab omfatter bl.a. opførelsen af 1.200 lejligheder i Aarhus, 150 ungdomsboliger i Aalborg og nu altså også opførelsen af 240 lejligheder.

A. Enggaard, der har hovedsæde i Aalborg, er meget glad for de konkrete projekter, der kommer ud af samarbejdet – ikke mindst i Aalborg:

”Aalborg har de senere år været inde i en rivende udvikling, og vi er meget glade for at være en del af den fortsatte udvikling. Vi er også meget tilfredse for samarbejdet med PKA, som vi allerede har gode erfaringer sammen med,” siger direktør Asger Enggaard.

Om PKA:
PKA har investeret ca. 18 mia. kr. i danske ejendomme og ca. 2,6 mia. kr. i udenlandske ejendomme. PKA har ca. 6.700 boliger i Danmark og yderligere ca. 3.000 boliger er under opførelse.
PKA har en samlet formue på 250 mia. kr. og administrerer pensioner for tre pensionskasser inden for social- og sundhedsområdet og har 300.000 medlemmer.

Om A. Enggaard
A. Enggaard A/S er et større familieejet og anerkendt entreprenørfirma gennem tre generationer med kontorer i Aalborg og Aarhus.

Du bruger en browser, som kan give fejl på pka.dk


Vi kan se, at du besøger denne hjemmeside med ’Internet Explorer’, som er en browser, der ikke længere bliver opdateret. Det kan betyde, at du oplever fejl på pka.dk og på andre hjemmesider.

Vi anbefaler derfor, at du skifter til en anden browser. Herunder link til tre forskellige browsere, som du kan bruge på pka.dk:

For at bruge chatten skal du acceptere funktionelle cookies. Ønsker du det, skal du klikke på denne tekst - så kommer du til en boks, hvor du kan acceptere cookies.

Når du accepterer funktionelle cookies, accepterer du alle funktionelle cookies på hjemmesiden og ikke kun dem, der knytter sig til chatten.