Pensionsselskabers købstilbud på Nykredit accepteret

Købstilbuddet fra PKA og fire andre pensionsselskaber på 16,9 pct. af aktiekapitalen i Nykredit fra Forenet Kredit, Industriens Fond og Foreningen Østifterne er blevet endeligt godkendt og accepteret. Konsortiet køber aktierne til en samlet pris på 11,6 mia. kr.

Det skete efter repræsentanterne i Forenet Kredit på et ekstraordinært repræsentant-skabsmøde i dag stemte ja til at lade PKA, PFA, PensionDanmark, AP Pension og MP Pension indgå i ejerskabet af Nykredit.

Dermed er købstilbuddet nu godkendt af alle de sælgende parter.

Michael Nellemann Pedersen, investeringsdirektør i PKA, er glad for, at Forenet Nykredit har accepteret købstilbuddet:

”Med aftalen vil Nykredits ledelse kunne fortsætte den positive udvikling af Nykredit til glæde for kunder, selskab, medarbejdere og alle investorer. Nykredit er en veldreven virksomhed, og med denne konstruktion vil der være rigelig og fleksibel kapital til at understøtte den fremtidige vækst, konkurrenceevne og indtjening og dermed skabe grundlaget for et godt og langsigtet afkast til vores medlemmer,” siger Michael Nellemann Pedersen.

Læs den fælles meddelelse fra konsortiet her

Fakta:
Konsortiet, der repræsenterer mere end 2 mio. pensionsopsparere, har købt 16,9 % af Nykredits aktiekapital til en samlet pris på 11,6 mia. kr. De fem pensionsselskaber i konsortiet fordeler investering og ejerandele imellem sig på følgende måde:
• PFA: 6,9 mia. kr. (10,03 % ejerandel)
• PKA: 1,65 mia. kr. (2,4 % ejerandel)
• PensionDanmark: 1,65 mia. kr. (2,4 % ejerandel)
• AP Pension: 1,1 mia. kr. (1,63 % ejerandel)
• MP Pension: 300 mio. kr. (0,44 % ejerandel)

Om PKA:
• PKA administrerer pensioner for tre pensionskasser inden for social- og sundhedsområdet og har en samlet formue på 250 mia. kr.
• PKA har 300.000 medlemmer, som er sikret pensionsordning via overenskomster. Er man selvstændig eller privatansat uden for overenskomst, kan man også blive medlem i PKA.

 

Som besøgende på siden accepterer du automatisk, at vi bruger cookies. Vi bruger primært cookies til at forbedre brugeroplevelsen og til statistik. Du kan læse om vores cookiepolitik.

Luk

Som besøgende på siden accepterer du automatisk, at vi bruger cookies. Vi bruger primært cookies til at forbedre brugeroplevelsen og til statistik. Du kan læse om vores cookiepolitik.

Luk