Unikt bæredygtighedsstempel til PKA-ejendom

PKA modtager DGBN-guld for kontorejendom. Det er en af de første eksisterende erhvervsejendomme, der får bæredygtighedsstemplet og understreger PKA’s fokus på sikre ejendommes værdi gennem øget bæredygtighed.

Som en af de første eksisterende erhvervsejendomme er PKA’s kontorejendom i Virum netop blevet hædret for dens bæredygtighedskvaliteter. Ejendommen får prisen af den danske DGNB-certificeringsordning for bæredygtige byggerier.

Kontorejendommen var med i et pilotforsøg fra DGNB, der skal løfte arbejdet med bæredygtighed for eksisterende ejendomme. Ejendommen får den næsthøjeste karakter – guld - for en række grønne løsninger som fx installering af LED-belysning og reducering af varme- og kuldepåvirkningen fra vinduer. Tilsammen sikrer løsningerne et lavt energiforbrug, reducerer klimapåvirkningen og skaber et godt indeklima til gavn for lejerne.

Som en ansvarlig investor har PKA også bæredygtighed i eksisterende ejendomme som fokusområde, da det både gavner lejerne og klimaet og er med til at sikre ejendommens værdi.

”Vi forbedrer løbende vores ejendomme, så de lever op til fremtidens behov og fortsat er attraktive lejemål. Ved at investere i bedre indeklima og lavere energiforbrug skaber vi bedre forhold for lejerne, og det fremtidssikrer afkastet fra vores ejendomme. Derfor er vi er stolte af, at denne strategi bekræftes og anerkendes ved en guldcertificering af DGNB,” siger Nikolaj Stampe, ejendomschef i PKA.

DEAS var PKA’s rådgiver under pilotprojektet.

Om DGNB-certificeringen
Den danske DGNB-certificeringsordning blev lanceret i 2012 og administreres af Green Building Council Denmark. Certifikaterne for eksisterende erhvervsejendomme tildeles fra platin, guld, sølv og bronze afhængig af, i hvor høj grad den enkelte ejendom lever op til de høje DGNB-påkrævede standarder inden for bl.a. klima, miljø og sociale kvaliteter.

Om PKA
• PKA administrerer pensioner for tre pensionskasser inden for social- og sundhedsområdet med 275.000 medlemmer og en samlet formue på ca. 250 mia. kr.
• PKA har bygget Danmarks første svanemærkede lejelejligheder i Hillerød.
• PKA har investeret ca. 16,6 mia. kr. i danske ejendomme og ca. 2,3 mia. kr. i udenlandske ejendomme.

Du bruger en browser, som kan give fejl på pka.dk


Vi kan se, at du besøger denne hjemmeside med ’Internet Explorer’, som er en browser, der ikke længere bliver opdateret. Det kan betyde, at du oplever fejl på pka.dk og på andre hjemmesider.

Vi anbefaler derfor, at du skifter til en anden browser. Herunder link til tre forskellige browsere, som du kan bruge på pka.dk:

For at bruge chatten skal du acceptere funktionelle cookies. Ønsker du det, skal du klikke på denne tekst - så kommer du til en boks, hvor du kan acceptere cookies.

Når du accepterer funktionelle cookies, accepterer du alle funktionelle cookies på hjemmesiden og ikke kun dem, der knytter sig til chatten.