PKA vinder pris for ungdomsboliger

Ungdomsboliger i den gamle Konstabelskole i København blev i går hædret som Danmarks bedste renoveringsprojekt i 2016.

84 ungdomsboliger i Søværnets gamle konstabelskole på Margreteholmen i København blev i går kåret som Dannmarks bedste renoveringsprojekt af Realdania og GI.

PKA står sammen med Sjælsø bag ungdomsboligerne, der er tegnet af arkitektfirmaet Tegnestuen Vandkunsten.

Konstabelskolen fik prisen, da den er et glimrende eksempel på, at en bevaringsværdig bygning kan indrettes med nye funktioner med store brugsmæssige kvaliteter og med respekt for bygningens historie og arkitektur.

Stærkt samarbejde
Den gamle, nedslidte konstabelskole er blevet renoveret ud- og indvendigt og indrettet til 1-3 værelses ungdomsboliger, hvor den rå beton og de pudsede vægge er bevarede, og bygningens militære historie er afspejlet i bygningens farver.

Nikolaj Stampe, ejendomschef i PKA, er stolt over prisen og særligt det gode samarbejde mellem parterne i projektet.

”Renoverprisen for Konstabelskolen understreger det gode og produktive samarbejde, vi har haft igennem hele projektet. Vi er sammen lykkedes med at omdanne en gammel bevaringsværdig bygning til spændende ungdomsboliger, der bidrager til mangfoldighed og aktivitet i området,” siger Nikolaj Stampe.

Konstabelskolen var PKA’s første investering i ungdomsboliger, og siden har PKA investeret i yderligere 272 ungdomsboliger i Valby og Aalborg.

”Vi er meget tilfredse med, at vi med investeringer i ungdomsboliger både kan skabe et godt afkast til vores medlemmers pensioner og kan bidrage til at afhjælpe boligmanglen for studerende,” siger Nikolaj Stampe.

Se filmen om Konstabelskolen her.

Om Konstabelskolen
Bygherre: PKA
Arkitekt: Tegnestuen Vandkunsten
Ingeniør: Midtconsult A/S
Entreprenør: Sjælsø A/S

Om PKA
• PKA administrerer pensioner for tre pensionskasser inden for social- og sundhedssektoren.
• PKA har 275.000 medlemmer og en samlet formue på ca. 250 mia. kr.
• PKA har investeret ca. 16,6 mia. kr. i ejendomme i Danmark og ca. 2,3 mia. kr. i udenlandske ejendomme.

Du bruger en browser, som kan give fejl på pka.dk


Vi kan se, at du besøger denne hjemmeside med ’Internet Explorer’, som er en browser, der ikke længere bliver opdateret. Det kan betyde, at du oplever fejl på pka.dk og på andre hjemmesider.

Vi anbefaler derfor, at du skifter til en anden browser. Herunder link til tre forskellige browsere, som du kan bruge på pka.dk:

For at bruge chatten skal du acceptere funktionelle cookies. Ønsker du det, skal du klikke på denne tekst - så kommer du til en boks, hvor du kan acceptere cookies.

Når du accepterer funktionelle cookies, accepterer du alle funktionelle cookies på hjemmesiden og ikke kun dem, der knytter sig til chatten.