PKA’s investeringer får endnu en international pris

For andet år i træk er PKA’s investeringer blevet belønnet med prisen Risk Award 2015. I november blev PKA’s investeringsstrategi kåret til Europas bedste af IPE Awards.

PKA får prisen for pensionskassens store fokus på at fordele risikoen på mange forskellige typer af risici – dette har resulteret i betydelige investeringer i absolut afkast strategier som supplement til aktier, obligationer og ejendomme. PKA forventer at spredningen af risikoen medfører, at man vil være mindre sårbar over for den næste økonomiske krise – populært sagt er alle æggene ikke lagt i en kurv.

”PKA har lagt vægt på at tilpasse sig de nye muligheder, der løbende opstår i markedet. Disse er typisk forskellige fra traditionelle investeringer og bidrager derved til robustheden i pensionskassen,” siger Søren Grooss, porteføljemanager hos PKA.

Adm. direktør i PKA, Peter Damgaard Jensen, er meget tilfreds med den anerkendelse, PKA i disse år høster internationalt:

”Det er en flot anerkendelse af det hårde arbejde, vores investeringsafdeling har lagt i at implementere en ny investeringsstrategi, hvor vi bruger risikoen mere optimalt og dermed fastholder et stabilt og højt afkast til vore medlemmers pensioner,” siger Peter Damgaard Jensen.

Hvert år uddeles Risk Awards i forskellige kategorier. Prisen gives til de globale institutioner og banker, der har været bedst inden for deres felt. Derudover skal prisvinderne vise evne til at være nyskabende - og frem for alt er vinderne valgt ud fra hvem, der har tjent deres kunder/medlemmer bedst i det forløbne år.

Prisen bliver overrakt PKA ved en ceremoni i London den 29. januar.

Du bruger en browser, som kan give fejl på pka.dk


Vi kan se, at du besøger denne hjemmeside med ’Internet Explorer’, som er en browser, der ikke længere bliver opdateret. Det kan betyde, at du oplever fejl på pka.dk og på andre hjemmesider.

Vi anbefaler derfor, at du skifter til en anden browser. Herunder link til tre forskellige browsere, som du kan bruge på pka.dk:

For at bruge chatten skal du acceptere funktionelle cookies. Ønsker du det, skal du klikke på denne tekst - så kommer du til en boks, hvor du kan acceptere cookies.

Når du accepterer funktionelle cookies, accepterer du alle funktionelle cookies på hjemmesiden og ikke kun dem, der knytter sig til chatten.