PKA skal bygge ny afdeling til Slagelse Sygehus

Med opførelsen af ny afdeling til Slagelse Sygehus er PKA nu involveret i tre hospitalsbyggerier.

Et konsortium bestående af PKA, entreprenørkoncernen MT Højgaard, ejendomsforvaltningsselskabet DEAS og medinvestorerne Industriens Pension, PensionDanmark og Sampension har vundet et nyt OPP-projekt til 520 mio. kr.

OPP-teamet skal stå for opførelse, udvendig drift og vedligeholdelse samt finansiering af Slagelse Sygehus’ nye fødeafdeling og sengeafsnit, der skal stå klar i 2018.

Det er det tredje OPP-projekt, PKA er en del af, der involverer byggerier af hospitaler i Danmark. I 2014 var PKA investor i opførelsen af to nye psykiatriske hospitaler i Skejby og i Vejle. I næste måned er der 1. spadestik på det nye hospitalsbyggeri i Skejby og til oktober er der rejsegilde på byggeriet i Vejle.

Peter Damgaard Jensen, adm. direktør i PKA, er tilfreds med, at PKA både løfter store infrastrukturinvesteringer, der ruster den danske sundhedssektor til fremtiden og på samme tid skaber stabile afkast til medlemmernes pensioner.

”Og så er jeg helt sikker på, at vores medlemmer, som primært arbejder inden for sundhedssektoren, også er tilfredse med, at de med investeringen er med til skabe bedre rammer i det danske sundhedsvæsen – både for patienter og for de ansatte,” siger Peter Damgaard Jensen.

Kontrakten giver konsortiet det totaløkonomiske ansvar for projektet og bliver indgået for en periode på 20 år med Region Sjælland. Bygningen opføres i tre etager med mulighed for at etablere en fjerde etage. I stueetagen placeres både fødeafdeling samt et sengeafsnit, mens der på første og anden sal kommer yderligere 52 sengestuer.

Kort om projektet:
Projektsum: ca. 520 mio. kr.
Arkitekt: Arkitema
Rådgivende ingeniør: MOE
Bestiller: Region Sjælland
Areal: 16.000 m2.
Forventet ibrugtagelse: januar 2018
Placering: Slagelse Sygehus

Du bruger en browser, som kan give fejl på pka.dk


Vi kan se, at du besøger denne hjemmeside med ’Internet Explorer’, som er en browser, der ikke længere bliver opdateret. Det kan betyde, at du oplever fejl på pka.dk og på andre hjemmesider.

Vi anbefaler derfor, at du skifter til en anden browser. Herunder link til tre forskellige browsere, som du kan bruge på pka.dk:

For at bruge chatten skal du acceptere funktionelle cookies. Ønsker du det, skal du klikke på denne tekst - så kommer du til en boks, hvor du kan acceptere cookies.

Når du accepterer funktionelle cookies, accepterer du alle funktionelle cookies på hjemmesiden og ikke kun dem, der knytter sig til chatten.