Pensionen startes med et klik

8 ud af 10 PKA-medlemmer starter udbetaling af pensionen digitalt. Det er en stigning på knap 60 pct. siden 2013.

PKA’s medlemmer har i høj grad taget de digitale muligheder til sig – også når det drejer sig om deres pension.

I 2013 blev halvdelen af alle pensionsudbetalinger startet på PKA’s hjemmeside via pc, tablet eller mobil. Det svarer til 2.500 ud af 5.000 i 2013. I 2015 har antallet af pensionsudbetalinger på nettet været støt stigende. I de første 9 måneder af 2015 er 8 ud af 10 pensionsudbetalinger startet på nettet - svarende til 2.800 ud af 3.500.

Dermed har knap 60 pct. flere medlemmer startet deres pensionsudbetalinger fra 2013 til og september 2015.

”Det er en stor beslutning at gå på pension og set i det lys, er det flot, at så mange medlemmer har mod på at tage hul på et nyt kapitel med et par klik på tastaturet. Tidligere tiders tøvende holdning til, hvorvidt nettet kunne bruges til noget så kompliceret og personligt som pension, bliver gjort til skamme,” siger medlemschef Britt Brandum.

Digitalisering på dagsordenen
PKA har fokus på at fremtidssikre og øge serviceniveauet, så det passer til medlemmernes behov og adfærd, og her spiller digitaliseringen en central rolle.

”Vores 270.000 medlemmer har i den grad taget digitaliseringen til sig, og derfor forventer medlemmerne også, at PKA løbende udvikler digitale services, der gør deres pension overskuelig og tilgængelig døgnet rundt,” siger Britt Brandum og fortsætter.

”Digitaliseringen er en værdifuld måde at skabe personaliseret kommunikation og forbedre serviceniveauet samtidig med, at vi fastholder vores lave omkostninger.”

Britt Brandum pointerer dog, at selvom øget digitalisering er en central komponent, så er det også vigtigt, at PKA samtidig giver mulighed for personlig betjening ved bl.a. at chatte med en rådgiver, mens medlemmet ordner sin pension på nettet.

 201320142015 ult. september
Procent af pensionsudbetalinger
via pka.dk ift. samlet antal pensionsudbetalinger
50%59%79%
Antal pensionsudbetalinger
på nettet ift. samlet antal pensionsudbetalinger
2.500 ud af 5.0003.450 ud af 5.8502.800 ud af 3.500

Om PKA:

• PKA administrerer pensioner for tre pensionskasser primært inden for social- og sund-hedssektoren.
• PKA har ca. 270.000 medlemmer og en samlet formue på ca. 215 mia. kr.

 

Du bruger en browser, som kan give fejl på pka.dk


Vi kan se, at du besøger denne hjemmeside med ’Internet Explorer’, som er en browser, der ikke længere bliver opdateret. Det kan betyde, at du oplever fejl på pka.dk og på andre hjemmesider.

Vi anbefaler derfor, at du skifter til en anden browser. Herunder link til tre forskellige browsere, som du kan bruge på pka.dk:

For at bruge chatten skal du acceptere funktionelle cookies. Ønsker du det, skal du klikke på denne tekst - så kommer du til en boks, hvor du kan acceptere cookies.

Når du accepterer funktionelle cookies, accepterer du alle funktionelle cookies på hjemmesiden og ikke kun dem, der knytter sig til chatten.