Byggeri af kæmpe OPP-projekt går i gang

Fredag den 18. september stikker Region Midtjylland og konsortiet Team KPC spaden i jorden til et nyt psykiatrisk center i Skejby. Byggeriet er det hidtil største OPP-projekt af sin art i Danmark.

Et nyt psykiatrisk center skyder snart op af jorden ved siden af Aarhus Universitetshospital i Skejby. Psykiatrisk Center i Skejby bliver 50.000 kvadratmeter stort og forventes at stå klar i starten af 2019.

Byggeriet udføres som et offentligt-privat partnerskab (OPP), og bliver det hidtil største OPP-projekt af sin art i Danmark. Konsortiet Team KPC, bestående af KPC Herning A/S og PKA, skal stå for byggeriet.

Spadestikket på det nye psykiatriske center i Skejby markerer PKA’s fokus på infrastrukturinvesteringer, der er til gavn for både samfundet, medlemmer i PKA og deres pensioner.

”Efter et langt tilløb har OPP-projekter i Danmark nu fået luft under vingerne, og derfor kan det største OPP-projekt af sin art nu for alvor begynde i Skejby. PKA har investeret i tre hospitalsbyggerier, og vi er stolte af at skabe stabile afkast til medlemmernes pensioner ved at skabe bedre rammer for patienter og de mange PKA-medlemmer, som er ansat i psykiatrien,” siger Peter Damgaard Jensen, adm. direktør i PKA.

Det glæder regionsrådsformand for Region Midtjylland, Bent Hansen, at OPP-samarbejdet gør det muligt at skabe moderne rammer til de psykiatriske patienter.

”Med det nye Psykiatriske Center fører vi visionen for psykiatrien i Region Midtjylland ud i livet, så vi forhåbentlig kan tilbyde bedre behandling og nedsætte overdødeligheden blandt vores psykisk syge borgere. Det kan vi blandt andet ved at forstærke samarbejde mellem psykiatrien og somatikken, og den mulighed får vi nu, når Psykiatrisk Center flytter ud til DNU,” siger han.

I Team KPC glæder direktør i KPC, Peter Christophersen, sig også over samarbejdet, og at byggeriet nu går i gang.

”Vi har haft et rigtig godt samarbejde med det kliniske personale og projektmedarbejderne fra Region Midtjylland. Det betyder, at vi nu kan sætte spaden i jorden til det nye Psykiatriske Center seks måneder før tidsplanen,” siger han.

Læs pressemeddelelsen fra Region Midtjylland her.

Fakta om byggeriet

Det nye psykiatriske center opføres i forbindelse med Det Nye Universitetshospital i Aarhus, DNU og bliver dermed nærmeste nabo til den somatiske del af Aarhus Universitetshospital.

Byggeriet af Psykiatrisk Center i Skejby udføres som et offentligt-privat partnerskab (OPP), hvor ansvaret for design, projektering, udførelse, drift og vedligehold af bygningerne, samt delvis finansiering, udbydes gennem én samlet kontrakt med en kontraktperiode på i alt 30 år.

  • Areal: 50.000 m2 fordelt på 10.000 m2 til retsmedicinsk afdeling og 40.000 m2 til børne- og voksenpsykiatrien. I alt 260 psykiatriske sengepladser og et psykiatrisk ambulatorium.
  • Byggeriet forventes færdigbygget medio 2018 og er klar til ibrugtagning i januar 2019
  • Anlægssum: 1,3 mia. kr.
  •  Konsortium: Team KPC bestående af PKA (investor), KPC (opførelse) og Wikotec (drift og vedligehold)
  • Arkitekt: Arkitema
  • Rådgivende ingeniør: Grontmij
  • Bestiller: Region Midtjylland

 

Om PKA

PKA administrerer pensioner for tre pensionskasser primært inden for social- og sundhedssektoren. PKA har 270.000 medlemmer og en samlet formue på 215 mia. kr. PKA har investeret i tre hospitalsbyggerier i Danmark; to psykiatriske hospitaler i Vejle og Skejby samt en fødeafdeling og sengeafsnit til Slagelse Sygehus.

 

Flere oplysninger

Bent Hansen, Formand for Regionsrådet i Region Midtjylland

Tlf. : 78 41 00 10 / 40 31 37 07   

Bent.hansen@rr.rm.dk

 

PKA

Thomas Knudsen, Pressechef   

Tlf: 26184573   

tbk@pka.dk

 

KPC

Peter Christophersen, Direktør

TLF: 2272 7326

pch@kpc.dk

Du bruger en browser, som kan give fejl på pka.dk


Vi kan se, at du besøger denne hjemmeside med ’Internet Explorer’, som er en browser, der ikke længere bliver opdateret. Det kan betyde, at du oplever fejl på pka.dk og på andre hjemmesider.

Vi anbefaler derfor, at du skifter til en anden browser. Herunder link til tre forskellige browsere, som du kan bruge på pka.dk:

For at bruge chatten skal du acceptere funktionelle cookies. Ønsker du det, skal du klikke på denne tekst - så kommer du til en boks, hvor du kan acceptere cookies.

Når du accepterer funktionelle cookies, accepterer du alle funktionelle cookies på hjemmesiden og ikke kun dem, der knytter sig til chatten.