PKA’s investeringsstrategi får endnu en international pris

​PKA’s investeringsstrategi er endnu en gang blevet belønnet med en international pris. Prisen Risk Award 2014, der hvert år uddeles af et af verdens førende finansielle magasiner Risk Magazine, er givet til PKA for at være den bedste pensionskasse til risikostyring.

​I slutningen af november sidste år blev PKA’s investeringsstrategi kåret til at være blandt Euro-pas bedste ved international prisuddeling, IPE Awards. Nu er det magasinet Risk Awards, der belønner PKA’s investeringsstrategi.

I bedømmelsen er der især lagt vægt på, PKA har været blandt de første til at benytte et nyt renteinstrument baseret på EONIA renten, som minimerer risikoen for tab under finanskriser.

”EONIA renten har ikke den samme indbyggede kreditrisiko som EURIBOR, og sidstnævnte vil forventes at stige i en ny krise, hvilket vil betyde tab for pensionskasserne. EONIA renten er det tætteste vi kommer på en risikofri rente,” understreger senior porteføljemanager i PKA Jannik Teigen Hjelmsted.

Peter Damgaard Jensen, adm. direktør i PKA, er meget tilfreds med, at PKA’s innovative strategi er blevet belønnet med to internationale priser:

”Det er en flot anerkendelse af det hårde arbejde, vores investeringsafdeling har lagt i at implementere en ny investeringsstrategi, som reducerer risikoen og samtidig fastholder et stabilt og højt afkast. Det er en unik måde at investere på, og vi er nu i stand til at skabe endnu bedre afkast til vores medlemmers pensioner uden at løbe en høj risiko,” siger Peter Damgaard Jensen.

Hvert år uddeles Risk Awards i forskellige kategorier. Prisen gives til globale institutioner og banker, der har været bedst inden for sit felt. Derudover skal prisvinderne vise evne til at være nyskabende - og frem for alt er vinderne valgt ud fra hvem, der har tjent deres kunder/medlemmer bedst i det forløbne år.

Prisen bliver overrakt PKA ved en ceremoni i London den 30. januar.

Du bruger en browser, som kan give fejl på pka.dk


Vi kan se, at du besøger denne hjemmeside med ’Internet Explorer’, som er en browser, der ikke længere bliver opdateret. Det kan betyde, at du oplever fejl på pka.dk og på andre hjemmesider.

Vi anbefaler derfor, at du skifter til en anden browser. Herunder link til tre forskellige browsere, som du kan bruge på pka.dk:

For at bruge chatten skal du acceptere funktionelle cookies. Ønsker du det, skal du klikke på denne tekst - så kommer du til en boks, hvor du kan acceptere cookies.

Når du accepterer funktionelle cookies, accepterer du alle funktionelle cookies på hjemmesiden og ikke kun dem, der knytter sig til chatten.