PKA investerer 77 mio. kr. i 86 nye studieboliger

PKA har netop indgået aftale med Sjælsø om opførelsen af 86 studieboliger på Margretheholm i København.

​Med tusindvis af unge på venteliste til en studiebolig i København er nyheden om, at der bliver opført 86 nye boliger en kærkommen en af slagsen for Københavns Teknik- og Miljøborgmester, Morten Kabell:   ”København tiltrækker i stadig stigende grad studerende. Derfor skal vi frem mod 2025 have bygget 10.000 nye studieboliger i København. Kommunen er allerede i gang med at sikre gode og billige almene ungdomsboliger. Men vi har også brug for at private byggerier af studieboliger som PKA’s, hvis vi skal sikre alle unge tag over hovedet,” siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).   Det er et historisk område, der får nyt liv. Margretheholm er en del af det attraktive Holmen, som fra 1690 til 1993 har været hovedbase for den danske flåde. PKA og Sjælsø er allerede i færd med at opføre 458 lejligheder i området, som nu får 86 studieboliger til nabo.   ”Vi er meget tilfredse med, at vi med investeringen i studieboligerne kan være med til at afhjælpe et akut problem for studerende i København, ikke mindst blandt de faggrupper, som er repræsenteret i PKA. Samtidig er det tilfredsstillende at være med til at sætte et nyt præg på et historisk område med attraktive boliger, som vi forventer vil give et godt afkast til vores medlemmernes pensioner,” siger PKA’s ejendomschef Nikolaj Stampe.   Studieboligerne indrettes i den tidligere konstabelskole, som ud og indvendig omdannes til en moderne bygning med 86 attraktive studieboliger, primært 2 og 3 rums boliger, som således adskiller sig fra et traditionelt kollegium, som ofte består af 1- værelses boliger. Hver bolig indrettes med eget bad og køkken, og der etableres fællesrum med fælleskøkken, ophold og vaskeri, samt depotrum og cykelparkering i kælderen.   Boligerne vil stå klar primo 2015.

Fakta:

  • Margretheholm omdannes i øjeblikket og i de kommende år fra tidligere kaserneområde til attraktivt boligområde.
  • PKA indgik i 2012 sammen med Topdanmark aftale med Sjælsø til 1 mia. kr. til opførelsen af 458 boliger, hvoraf de lejere netop er flyttet ind.
  • Den nye aftale med Sjælsø på opførelsen af 86 studieboliger er på 77 mio. kr., og boligerne forventes at stå klar til studerende i begyndelsen af 2015.
  • Boligerne bliver 1-, 2-og 3-rums boliger, og huslejen forventes at blive ca. 3.500-6.000 kroner, alt efter størrelse Interesserede kan skrive sig op til studieboligerne her.  

 

Om PKA:

  • PKA administrerer pensioner for fem pensionskasser inden for social- og sundhedssektoren.
  • PKA har 260.000 medlemmer og en samlet formue på 200 mia. kr.
  • PKA har investeret ca. 12. mia. kr. i ejendomme i Danmark og ejer 6.500 lejligheder.
  • I udlandet har PKA ca. 2 mia. kr. investeret i ejendomme.

Du bruger en browser, som kan give fejl på pka.dk


Vi kan se, at du besøger denne hjemmeside med ’Internet Explorer’, som er en browser, der ikke længere bliver opdateret. Det kan betyde, at du oplever fejl på pka.dk og på andre hjemmesider.

Vi anbefaler derfor, at du skifter til en anden browser. Herunder link til tre forskellige browsere, som du kan bruge på pka.dk:

For at bruge chatten skal du acceptere funktionelle cookies. Ønsker du det, skal du klikke på denne tekst - så kommer du til en boks, hvor du kan acceptere cookies.

Når du accepterer funktionelle cookies, accepterer du alle funktionelle cookies på hjemmesiden og ikke kun dem, der knytter sig til chatten.