PKA giver 4,8% i kontorente i 2015

Medlemmerne i PKA får en kontorente på 4,8% før skat i 2015 og et løft i pensionerne.

Med et afkast efter årets første 9 måneder på 15,4 mia. kr. tegner 2014 til at blive et rigtigt godt år for PKA og de 265.000 medlemmer. PKA har nu besluttet at give 4,8% før skat i kontorente i 2015. Det svarer til 4,1% efter skat.

”PKA har en stærk økonomi på baggrund af gode investeringsresultater de senere år. Det giver os mulighed for at give mange medlemmers pensioner et løft. Det er vi meget tilfredse med set i lyset af, at vi i disse år samtidig er nødt til at hensætte store summer til den stigende levealder,” siger Peter Damgaard Jensen, adm. direktør i PKA.

Kontorenten betyder, at der flyttes godt 5 mia. kr. fra PKA’s reserver til medlemmernes reserver i løbet af 2015. Konsekvenserne er, at mange medlemmer vil opleve stigende pensioner, mens nogle, særligt ældre medlemmer, ikke vil opleve en stigning. Mange ældre medlemmer har en høj renteforudsætning og korte forventninger til levealder indregnet i deres pensioner.

”Vi mangler stadig et stykke, før der er plads til at forhøje deres pensioner også, men med høje afkast og høje kontorenter er vi kommet et skridt i den rigtige retning, ” siger Peter Damgaard Jensen og tilføjer:

”Vi har meget fokus på, at vores medlemmer sparer tilstrækkeligt op til pension. Det kan ske ved at blive længere på arbejdsmarkedet og indbetale mere til pension. Vi i PKA gør samtidig vores til at få medlemmers pensioner til at stige og vare hele livet, der bliver længere og længere,” understreger Peter Damgaard Jensen.

Fakta:
PKA administrerer pensioner for tre pensionskasser primært inden for social- og sundhedssektoren.
PKA har 265.000 medlemmer og en samlet formue på over 200 mia. kr.

Du bruger en browser, som kan give fejl på pka.dk


Vi kan se, at du besøger denne hjemmeside med ’Internet Explorer’, som er en browser, der ikke længere bliver opdateret. Det kan betyde, at du oplever fejl på pka.dk og på andre hjemmesider.

Vi anbefaler derfor, at du skifter til en anden browser. Herunder link til tre forskellige browsere, som du kan bruge på pka.dk:

For at bruge chatten skal du acceptere funktionelle cookies. Ønsker du det, skal du klikke på denne tekst - så kommer du til en boks, hvor du kan acceptere cookies.

Når du accepterer funktionelle cookies, accepterer du alle funktionelle cookies på hjemmesiden og ikke kun dem, der knytter sig til chatten.