Hvad vil du leve af i 2058?

I dag - torsdag 28. februar - har ATP udsendt deres nyhedsbrev, Faktum, med fokus på effekten af modregning af offentlige ydelser.

Analysen konkluderer, at der i den endelige disponible pensionsindkomst ikke er nogen vældig stor forskel for en person, der har arbejdet på fuld tid, og én, der har arbejdet en væsentlig del af sin tid på deltid, haft barselsorlov m.v.

Forskellen udjævnes delvis i de nævnte eksempler af samspillet med offentlige ydelser, som den med de laveste pensionsindtægter kan få i større udstrækning end den, der har den højere pensionsindkomst. Også i de erhvervsaktive år sker der en sådan udjævning mellem høje og lave/ingen indtægter – primært via skat.

Det er en del af velfærdstanken i Danmark.

Beregningerne i Faktum er lavet på en situation, hvor en, der er 25-år i dag går på pension efter 45 år som 70-årig i 2058 som enlig og typisk i lejebolig, og bl.a. under forudsætning af at det gældende samspil mellem offentlige ydelser og private pensioner, som fx pensionskassepension og ATP, fortsætter. PKA’s medlemmer er typisk samlevende eller gifte og bor i ejerboliger.

Det er værd at være opmærksom på dette med fremtidsperspektivet. Fx var pensionsindbetalinger i forbindelse med barselsorlov ikke en realitet for dagens ældre medlemmer. I dag sikrer overenskomsterne pensionsindbetalinger under barsel.

Høj pension forudsætter høj opsparing
Pensionsindtægten eksklusive offentlige ydelser er bestemt af størrelsen af pensionsopsparingen.

I eksemplerne i Faktum er den lavere opsparing relateret til en tid med deltid og barsel, så der samlet set mangler indbetalinger svarende til ca. 7 års fuldtidsindbetalinger. Men det har ikke som sådan noget med deltid at gøre.

Samme effekt af modregningen ville optræde over for den, der starter sin opsparing senere og den, der går tidligere på pension eller den, der indbetaler tilsvarende mindre til ATP.

Modregningskonsekvenserne er som sådan altså ikke isoleret til deltidssituationen.

At miste en indtægt?
De offentlige ydelser, der er i spil i relation til modregning, er ydelser, der er forbeholdt dem, der har meget lave eller slet ingen indtægter. Det er en del af velfærdstanken i Danmark. Det giver derfor ingen mening at betragte dem som en indtægt, man ’mister’.

Eksempel: En enlig pensionist uden andre indtægter eller opsparing vil kunne få en lang række ydelser fra det offentlige. Hun vil alligevel næppe betragte sig som velstillet uden økonomiske bekymringer. Hun er desuden underlagt de ændringer i sit forsørgelsesgrundlag, som besluttes af Folketinget, og ville formentligt ønske, at hun havde haft en egen pension også.

Offentlige ydelser om 45 år?
Modregning i sådanne offentlige ydelser – og deres faktiske eksistens – er betinget af lovgivning, som ændres løbende efter den økonomiske nødvendighed. Trenden har helt klart været en udfasning af disse tillægsydelser i større eller mindre grad.

PKA har tidligere undersøgt medlemmernes forventninger til folkepensionen. Undersøgelsen viste, at et flertal af PKA’s medlemmer ikke har tillid til, at folkepensionen også vil bestå i sin nuværende form om 20, 30 eller 40 år.

Det står modsat fast, at arbejdsmarkedspensionerne udgør et stabilt og voksende element i danskernes fremtidige forsørgelse.

Derfor er det altid godt for PKA’s medlemmer at spare op til pension, og det giver mere at arbejde på fuld tid end på deltid. Derved tager man sin tilværelse som pensionist i et langt liv i egen hånd og er ikke afhængig af skiftende lovgivning.