We support the mission of the Web Standards Project in the campaign
encouraging users to upgrade their browsers.
Enter an upgrade notice here... will be shown in older browsers, like NS4...
|
|
Medlemstilfredshedsundersøgelse 2006Tilfredse medlemmer med høje kravOver 1.500 besvarelser og masser af gode kommentarer kom tilbage med posten, da PKA i marts måned 2006 foretog sin hidtil største tilfredshedsundersøgelse blandt medlemmerne. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var først og fremmest at give medlemmerne mulighed for at udtrykke deres behov og forventninger til PKA, og besvarelserne vil blive brugt til at vurdere, hvordan PKA’s service bedre kan målrettes til medlemmernes behov. Det er i store træk rosende tal og kommentarer, som præger konklusionerne af undersøgelsen, men også høje krav og forventninger til PKA. 94 procent af medlemmerne tilkendegiver, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse med PKA, og 95 procent svarer, at de har tillid til PKA. Men der er alligevel plads til forbedringer på nogle områder. Mangler et samlet overblikResultaterne af undersøgelsen tyder nemlig på, at mange medlemmer føler, at de mangler overblik over deres samlede pensionsforhold. Det vi sige hvad de i alt i alt kan forvente at få udbetalt i pension fra både PKA og det offentlige. Undersøgelsen viser desuden, at medlemmerne forventer, at PKA er i stand til at give dem dette overblik. - Den forventning skal PKA leve op til, udtaler Henrik Bernhardt, direktør for PKA’s medlemsservice og henviser til, at PKA-medlemmer har mulighed for at få både personlig rådgivning og for at deltage i fællesmøder ude på arbejdspladserne, hvis de ønsker det. Desuden deltager PKA i samarbejdet omkring portalen pensionsinfo.dk, hvor medlemmerne netop kan få et samlet overblik over deres pension. Skal kende PKA bedreMeget tyder på, at ikke alle medlemmer kender nok til mulighederne for aktivt at bruge PKA som rådgiver. Resultaterne af undersøgelsen viser således en klar tendens til, at de medlemmer, der har været i direkte kontakt med PKA inden for de sidste par år, er forholdsvis mere tilfredse med PKA’s service end de medlemmer, som ikke har været i direkte kontakt med PKA. - Det tyder på, at der er mange medlemmer, der ikke kender os godt nok, og det er noget, vi vil reagere på. Fremover skal flere medlemmer kende mulighederne for at få personlig rådgivning fra os, således som de efterspørger, siger direktøren for PKA’s medlemsservice. |