You should upgrade...

We support the mission of the Web Standards Project in the campaign encouraging users to upgrade their browsers.
Enter an upgrade notice here... will be shown in older browsers, like NS4...

25/2/2010

PKA: Investeringsafkast på 12,3% i 2009

Set over ét endte de 8 PKA-pensionskassers investeringsresultat for 2009 med et plus på 12,2 mia. kr. svarende til et afkast på 12,3% før skat mod et minus på 6,3% i 2008 . Pensionskasserne er dermed styrket yderligere.

”Resultatet er absolut tilfredsstillende set i lyset af, at finansmarkederne langt ind i 2009 stadig var meget hårdt præget af krisen,” siger Michael Nellemann Pedersen, der er investeringsdirektør i PKA.

”Gennem hele krisen har vi kunnet holde os til den langsigtede strategi, der har fokus på at skaffe medlemmerne gode og ikke mindst stabile pensioner. Andelen af investeringer placeret i aktier har kunnet fastholdes på et relativt højt niveau gennem hele 2009 og aktier har dermed bidraget betydeligt til det samlede afkast.”

Det samlede afkast på obligationer m.v. er på 15,2% og er især drevet af investeringer på emerging markets og i virksomhedsobligationer, men også stats- og realkreditobligationer har givet pæne afkast.

Beholdningen af aktier gav et afkast på hele 26,9%.  Omvendt har resultatet for de reale aktiver skuffet med et 2009-afkast på minus 2,2%.

PKA-pensionskassernes samlede reserver i form af egenkapital og bonuspotentiale på hvilende pensioner er forøget betydeligt.

”Dermed står vi økonomisk stærkt i forhold til at sikre gode og stabile pensioner til medlemmerne. I den sammenhæng har vi fokus på ikke kun at sikre de garanterede andele af pensionerne men de samlede, udmeldte pensioner,” siger PKA’s administrerende direktør, Peter Damgaard Jensen.

Der er mindre variationer mellem de 8 pensionskassers investeringsresultater, men de ligger alle inden for en ramme på 11,4 – 12,9%.

De 8 PKA-pensionskassers samlede investeringsportefølje var ved udgangen af 2009 fordelt på:

  Mia. kr Andel i pct
Aktier 32,7 27,7%
Nominelle obligationer 61,2 51,9%
Reale aktiver*) 24,1 20,4%
I alt 118,0  

*) ejendomme, indeksobligationer, infrastruktur, skov m.v.