You should upgrade...

We support the mission of the Web Standards Project in the campaign encouraging users to upgrade their browsers.
Enter an upgrade notice here... will be shown in older browsers, like NS4...


Profilvalg

Profilvalg er blevet til på baggrund af et ønske fra to PKA-pensionskasser. De øvrige PKA-pensionskasser har ikke ønsket den mulighed. For at tilmelde dig Profilvalg, skal du derfor være medlem af en af følgende pensionskasser:

• Pensionskassen for Kontorpersonale
• Pensionskassen for Lægesekretærer

Du skal være bidragsbetalende eller have et hvilende medlemskab for at vælge Profilvalg.

Hvis du ønsker at tilmelde dig Profilvalg, skal du logge på som medlem.

Hvad er Profilvalg?
Profilvalg er en mulighed for at få indflydelse på forholdet mellem afkast og risiko på en del af din pensionsordning ved at ændre på forholdet mellem obligationer og aktier i investeringen af pensionsmidlerne. Fordelene ved Profilvalg er blandt andet:

• Du bestemmer selv, hvor stor risiko du vil løbe
• Du får det fulde afkast med det samme
• Du kan løbende skifte profil uden at betale gebyr for det

Høj eller lav risiko?
Du kan vælge, hvor stor en risiko du vil løbe i de forskellige faser af din pensionsopsparing. Jo ældre du er, jo mere skal du tænke på, at pensionen snart skal udbetales, og at du derfor måske ikke har lyst til at løbe den store risiko. Jo yngre du er, jo større mod har du måske til at løbe en risiko. Men valget er dit. Du kan til hver en tid ændre den valgte risikoprofil med virkning fra den kommende måned.

Den fremtidige udvikling i dit Profilvalg afhænger af det afkast, der svarer til den valgte risikoprofil. Afkastet kan nemlig være både positivt og negativt, og det har konsekvenser for størrelsen af dine pensioner. Du tager selv ansvaret, og PKA tilbyder ikke rådgivning om dit Profilvalg.